Dikt
Henrik Ibsens skrifter 2009
© Henrik Ibsens skrifter
Edering
Christian Janss (ansv.), Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger
Innsamling av materiale
Ståle Dingstad, Sverre Ingstad, Aina Nøding, Mette Witting
Kollasjonering og koding
Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Nina Marie Evensen, Ingrid Falkenberg, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Ingunn Ims, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Sigrid Larsson, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger, Gunnhild Wiggen, Mette Witting, Asbjørn Aarseth, Ingvald Aarstein
Kommentering
Vigdis Ystad (ansv.), Asbjørn Aarseth (ansv.), Thoralf Berg, Jørgen Fafner, Narve Fulsås, Karl Gervin, Nils Grinde, Dag Gundersen, Jan Ragnar Hagland, Arnbjørn Jakobsen, Egil Kraggerud, Kristoffer Kruken, Else Mundal, Erik Mørstad, Øyvind Norheim, Aina Nøding, Kristian Smidt, Olav Solberg, Stine Brenna Taugbøl, Per Øhrgaard, Maria Alnæs (manusred.), Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy (manusred.), Gaute M. Sortland (manusred.)
af Henr. Ibsen
fremsagt den 17
de Mai i «det norske Theater» af
Mad. Brun
a | | Der er et Ord, som lyder høit idag, | |
B | | Som klinger lydt i Toner og i Tale, | |
B | | Der er en Tanke, som i Norges Dale | |
a | | Man hylder med Salut og Høitidsflag, | |
a | 5 | En Tanke, som har fundet gjæstfrit Tag | |
B | |
I firti Aar blandt vore Klippesale; – | |
| | |
C | | Kortsagt, det Ord, som Dagen er indviet, | |
C | | Er Livets bedste Skat, thi det er «Frihed».
| |
| | |
A | | Men ak, Hvormange er der vel som fatter | |
b | 10 | Hvad inderst i Begrebet «Frihed» boer? | |
A | |
Man kalder det en «Engel», «Himlens Datter», | |
b | | Som steg velsignende herned til Jord, – | |
b | | Og vi – begeistres af det smukke Ord, | |
A | | Som Øiet sløver og som Tanken matter; | |
| | |
C | 15 | Vi prise Ordet høit og tusindmundet, | |
C | | Men – har dets rette Mening vi udgrundet? | |
| | |
a | |
Hvad er da Frihed? Er det kun den Ret | |
B | |
Hvert tredie Aar at skikke Mænd til Thinge, | |
B | | Og sidde sløv, med stækket Tankevinge, | |
a | 20 | Som daadløs Fange bag et Fordomsnæt, | |
a | | Og saa, hver syttende Mai paa samme Sæt | bi+ ∪-∪-∪∪-∪-∪- |
B | | At lade sin Begeistringsfylde klinge? | |
| | |
C | | Nei, har i Formen kun vi Frihed stillet, | |
C | | Vi har kun slet forstaaet, hvad Gud har villet! | |
| | |
A | 25 | Fri er kun den, der freidigt fremad higer, | |
b | | Hvis Trang er Daad, hvis Maal er Aandsbedrift, | |
b | | Og som har Øie for den gyldne Skrift | |
A | | Med Gaadesprog i Tankens store Riger; | |
A | | Men Træl er den, som Aandens Banner sviger, | |
b | 30 | Og fængsler feigt sig selv til Klippens Rift! | |
| | |
C | | En Guddom Frihed kaldes; – husk hvorledes | |
C | | At Gud i Aand og Sandhed vil tilbedes! | |
| | |
A | | Har Du om Memnonstøtten hørt fortælle, | |
b | | Et Billed af Granit i Østerland? | |
b | 35 |
Naar Morgenrøden farved’ Ørknens Sand | |
A | | En Tonestrøm fra Støtten lød med Vælde, | |
A | | Men selv den stirred, kold som Vintrens Fjelde, | |
b | | Med sjælløst Blik mod Østens Himmelrand. | |
| | |
C | | Saa stod den Aar for Aar i sløve Drømme, – | |
C | 40 | Thi kun fra Læben monne Klangen strømme. | |
| | |
a | | Og er det Andet vel end Ord og Klang, | |
B | | Ifald vi hilse Friheds Morgenrøde, | |
B | | Og ei begribe at dens bedste Grøde | |
a | | Ved Aandens Lys først modnes kan engang? | |
a | 45 |
Men hvis vi klart har fattet denne Trang, | |
B | |
Da kan vi jublende hverandre møde, | |
| | |
C | | Og synge høit til Frihedsdagens Hæder | |
C | | Med festligt Sindelag, i Bryllupsklæder! | |
| | |